Den skræddersyede skurby
Alle skurbyer er unikke og stiller specifikke krav til opstilling, adgangsforhold og regulativer, der skal overholdes. Skræddersy din næste skurby med vores løsninger, imens vi rådgiver dig mod det bedste resultat for dig og dine kunder.
Midlertidige arbejdspladser
Nogle byggeprojekter har lange tidshorisonter og stiller høje krav til arbejdsforhold, da de huser midlertidigt flytbare arbejdspladser for blandt andet arkitekter, ingeniører og andre faggrupper. Vores løsninger opfylder alle krav til midlertidige arbejdspladser, og vi rådgiver dig med henblik på at skabe de bedste rammer for medarbejderne på byggepladsen og ud fra alle gældende regulativer og love.
Det ansvarlige byggeprojekt
Fremtiden kalder på en byggebranche, der i højere grad tager et ansvar for at bygge mere energieffektivt. Med vores hybridmodul har vi taget et vigtigt skridt i denne retning, og sammen med vores resterende portefølje kan vi hjælpe dig og dine kunder med at sammensætte en skurby, som ikke alene tager et ansvar for energieffektivisering, men også skaber de perfekte rammer for medarbejderne på byggepladsen.