KEYCAB

Med fokus på service, kvalitet og udvikling arbejder vi i Keycab altid for at skabe mest mulig værdi for vores kunder.

Dag-til-dag levering

Svarer indenfor få timer

Levering i hele Danmark

Gratis rådgivning

MERE END 20 ÅRS ERFARING

Skurvognsvirksomheden F. Gimbel blev stiftet i 1996. Siden 2007 har virksomheden været under Lars Lindblads ejerskab og gået under navnet Keycab. I dag er Keycab Danmarks førende leverandør af skurvogne til landets udlejningsvirksomheder med en produktportefølje, der, de første mange år af virksomhedens levetid, bestod af pavilloner, mandskabsvogne, kontorvogne samt toiletkabiner.

Igennem mere end 20 år har vi i Keycab opnået erfaring og kompetencer, der i dag gør os i stand til at tilbyde produkter og service af højeste kvalitet. Vi ser det som vores fornemmeste opgave at skabe størst mulig værdi for vores kunder, så de kan gøre det samme for deres. Det gør vi gennem nærværende og kompetent service, samt produkter tilpasset vores kunders behov med fokus på grøn teknologi, brugervenligt og genkendeligt design og vigtigst af alt; høj kvalitet garanteret af vores svenske leverandør Moelven Byggmodul.

ALTID MED KUNDEN I FOKUS

I Keycab er vi meget opmærksomme på, at hverken verden eller markedet står stille. Det er derfor vigtigt for os, at vi hele tiden udvikler vores produkter og portefølje, så vi kan imødekomme de udfordringer, vores kunder måtte møde, og skabe de bedste løsninger, hvad end vi oplever ændrede krav fra lovgivere, kunders kunder eller samfundet som helhed. I tæt samarbejde med vores kunder arbejder vi på konstant at udvikle og optimere vores produkters kvalitet og funktionalitet, ligesom vi tager nye produkter i sortiment, hvis vi kan se, at det er værdiskabende for vores nuværende og potentielle kunder.

Af samme grund består Keycabs produktportefølje udover skurvogne i dag af tilgængelighedsprodukter fra rampeproducenterne Trident og Verzion, samt det bæredygtige opklodsningssystem fra engelske Jackpad. De nye produktkategorier har skabt interesse fra nye kunder, og vores kundekartotek tæller for nuværende både kommuner, fysioterapeuter, ergoterapeuter, visitationsdepoter, hjælpemiddeldepoter, private, institutioner, erhverv, entreprenører og udlejningsvirksomheder i hele Danmark. Hos Keycab ser vi meget positivt på denne udvikling, og arbejder fortsat for at kunne tilbyde alle vores kunder de bedste produkter samt god service og begavet rådgivning til store såvel som små projekter. Vi prioriterer korte kommunikationsveje, ligesom vi er lagerførende i hele vores produktsortiment, hvilket betyder, at vores kunder altid kan forvente hurtig besvarelse af spørgsmål, løsning af opgaver og levering af produkter.

Kontakt os

Ring til os på 45 76 31 50 eller udfyld kontaktformularen herunder.
Vi ser frem til at høre fra dig.

© Copyright - Keycab
Call Now Button